Close

Langvangs historie

Siden 1996 har Falcks Uddannelsesafdeling huseret på Langvang.  


Indtil først i 60érne var Langvang et forholdsvis stort landbrug med både kvæg- og svinebesætning, hvorefter stedet blev købt af Randers kommune og omdannet til en civilforsvars gård (CF-Gård). 

 
Langvang har således fungeret som uddannelsessted siden 60érne og i takt med at behovet er blevet større, er områdets faciliteter blevet opbygget.


I hovedbygningen blev der fra starten blandt andet etableret undervisningslokaler på førstesalen, vaske og omklædningsfaciliteter samt kantinelokale i stueetagen. Hestestalden blev udstyret med porte, så den kunne gøre fyldest som garage. Den tidligere kostald blev renoveret med nye gulve og der blev indlagt varme. Den tidligere vognport blev også istandsat, så den kunne anvendes til depot og der blev indrettet 2 grupperum.

Efterhånden som antallet af kursister steg blev den nuværende kantine opført på det område, der tidligere havde været hønsegård og stuehusets terrasse.

 

Opbygningen af ruinbyen startede med en ”standard ruin”, men flere nye elementer kom til, blandt andet en hel gade der kunne antændes samtidigt, fly, togvogn og meget andet. Ruinbyen anvendes primært til uddannelse inden for brand og redning.


Falck lejede sig ind i bygningerne i 1996, og siden da har den administrative del af Falcks uddannelsesafdeling været på Langvang.  Samtidig fungerer det som uddannelsessted for brandfolk, ambulancefolk, kursister på førstehjælp, events og meget mere. Vi er et kursussted i konstant udvikling, så det er altid udfordrende at komme på Langvang.



Langvangen 1
8930 Randers NØ
tlf. 40812411
mail: mip@falck.dk

Falck Danmark A/S Polititorvet1780 København V | CVR: 16271241 | kundeservice@falck.dk | contact@falck.com | Telefonnummer: 70 10 20 31 | Cookie- og persondatapolitik