Vinterklargøring af bilen
Gør bilen vinterklar
Det er vigtig at du gør din bil vinterklar, så du kan undgå problemer i glat føre. Her er nogle gode råd til hvordan du gør din bil vinterklar og hvad du skal huske:
Skift til vinterdæk
Mange tror, at det rigtige valg altid er at skifte til vinterdæk, så snart efteråret begynder. Men det afhænger i høj grad af, hvor meget du kører og af vejrforholdene. Vinterdæk er nemlig – som navnet antyder – bedst, når der er is eller sne på vejen.
Forskellen på bremselængder på vinter- og sommerdæk er markant. Der er generelt længere bremselængde med vinterdæk. På en våd vej er bremselængden for vinterdæk helt op til 20 procent længere end med sommerdæk, og på tør vej er bremselængden øget med 5 - 35 procent.
Få Falck til at skifte dine sommer- og vinterdæk uden ekstra omkostninger. Læs mere om Falck hjulskift.
OBS! Hvis du selv skifter til vinterdæk, skal du huske at tjekke dækkene grundigt. For at køre sikkert på vejene om vinteren er det vigtigt, at dækkene har den rette mønsterdybde. Efter lovgivningen skal mønsterdybden minimum være 1,6 millimeter. Hos Falck anbefaler vi dog, at den som minimum er 3 millimeter - for at sikre et ordentlig vejgreb.
Få lavet et vintertjek af bilen – så du ved at den er i orden
Falck Vejhjælp Guld giver dig ret til Minitjek hos en Bonuspartner 2 gange årligt. Vi tjekker bl.a. motorolie, sprinklervæske, batteri, dæktryk og mønsterdybde, pærer, vinduesviskere, låse og gummilister. Du kan også vælge, at få dit Minitjek udført af et Super Dæk Service værksted.
Få lavet et Minitjek hos en Bonuspartner – bestil blot 2-3 dage i forvejen. Læs mere
Vask bilen grundigt
Når der er slud på vejene, bliver der kastet meget snavs op på ruderne. Det er derfor vigtigt, at sprinklerne er velfungerende. Du kan oftest selv rense og justere sprinklerdyserne, hvis de ikke fungerer optimalt. Tag en knappenål og rens forsigtigt dysen, så der er fri passage for sprinklervæsken. Juster den derefter, så den sprøjter på øverste halvdel af ruden, så vil den ramme forruden rigtigt, når du kører, og der er vindmodstand.
Batteri
De fleste nye batterier har et lille skueglas, hvor du kan se, om det virker. Når frosten sætter ind, kan batteriet falde sammen, og så skal det udskiftes. Husk også, at et batteriets levetid generelt ligger på 4-6 år, og så skal det udskiftes. Derudover skal man tjekke, at kablerne sidder fast, og at der ikke er ir og snavs på polerne - det kan fjernes med lunkent vand.
Få Falck til at skifte bilens batteri uden ekstra omkostninger (du betaler kun for selve batteriet) Læs mere.
Kølervæske
Det er vigtigt at kontrollere kølervæsken, inden det bliver frost. Kølervæsken skal være korrekt frostsikret, og det kan man få tjekket på et værksted. Vi kører ud til mange, hvor motoren er gået i stykker, fordi de har fyldt vand på om sommeren. Når det bliver frost, så fryser vandet, og når det fryser, så udvider vandet sig, så slanger, køler og motorblok revner. Det kan blive meget dyrt.
Bremser
Det er også, at du tjekker bremserne. Du må dog aldrig selv udskifte dem – lad et værksted om at gøre det. Som privatperson kan du lave en bremseprøve. Tjek om bilen bremser lige, om der er mislyde fra bremserne når du bremser, og om bremsepedalen kan pumpes. Bremselængde ved 30 km/t må max være 6 meter. Du kan tjekke bremseforstærkeren ved at pumpe/træde på bremsepedalen til den bliver hård. Når bremsepedalen er hård, bliver du ved med at trykke på bremsepedalen, herefter startes motoren og bremsepedalen skal så kunne trykkes længere ned.
Hold også øje med bremsevæskebeholderen. Den har et minimum og et maksimum mærke. Jo mere slidte bremserne er, jo længere vil bremsevæsken komme ned. Når væsken er under minimum, er det en god idé at få bremserne tjekket hos en mekaniker, da det kan betyde at de udskiftes.
Og… et lille tip til hurtig starthjælp
Til sidst om et godt råd til de kolde vintermorgener, når bilen ikke vil starte. Det lyder som en gammel skrøne, men holder alligevel ofte stik. Hvis bilen har svært ved at starte, så sæt kortvarigt tænding på, så lyset bliver tændt. Sluk herefter og drej så nøglen helt om og start motoren. Når batteriet får lov at arbejde, hjælper det mange gange til at starte motoren.
Husk, at dette kun er en midlertidig løsning. Vi anbefaler, at du får tjekket batteriet, så du ikke står i samme situation næste gang du skal starte.