log ind på Mitfalck
Har du ikke en bruger? Opret dig nu
Du får et struktureret forløb, der kan hjælpe dig med konkrete redskaber til at håndtere din situation og til at guide dig fremad. Vi har bundet rådgivende psykologsamtaler, viden og øvelser sammen i en app, så du kan passe forløbet ind i din hverdag – og samtidig bliver hjulpet på vej af en psykolog. Det giver dig et godt udgangspunkt til at sætte din egen retning i livet.
Forløbet er udviklet af psykologer og baseret på evidensbaseret metoder.
Lav forskellige typer af øvelser, når det passer dig.
Bekymringstanker kan kendes ved at have mange tanker om fremtiden og det, der muligvis kan gå galt. Det er en masse ‘hvad nu hvis’ scenarier, der kan køre i ring og gøre en nervøs. Det kan være, at man planlægger en masse og ser mange mulige scenarier for sig.
Tankemylder kan minde om bekymringstanker, men er for mange en oplevelse af et mere kaotisk mylder af tanker. Det kan føles som om, at man ikke har kontrol over tankerne. Mange gange opstår tankemylderet, når der er ro omkring os – f.eks. når vi er alene, når vi ligger og skal sove, eller når vi har en weekend uden planer. Her har hovedet ro til at køre på højtryk, og tankerne stiller sig i kø – nogle gange nærmest oven i hinanden.
SundtSind-forløbet tager dig igennem tre forskellige moduler. Hvert modul har sit eget tema, som giver dig forskellige redskaber til at håndtere svære tanker, når de presser sig på. Forløbet vil ikke kunne få dine bekymringstanker eller tankemylder til at forsvinde. Sådanne tanker er en naturlig del af livet. Men du vil lære at håndtere dem, så de ikke virker så voldsomme, og så du kan bruge mindre tid på dem og mere tid på det, som er vigtigt for dig.
Løbende samtaler med en psykolog er en fast del af forløbet. Psykologen fungerer som din sparringspartner parallelt med forløbet i appen, og vil have fokus på at rådgive dig efter behov. Det er ikke fastlagt på forhånd, hvad I skal tale om. Der skal nemlig være plads til det, der fylder mest for dig i tiden omkring hver enkelt samtale.
Kombinationen af de rådgivende psykologsamtaler og øvelserne kan lære dig, hvordan du bedst håndterer de svære tanker, næste gang de banker på. Det er dog også vigtigt, at du sætter tid af til at øve dig på de ting, som du lærer igennem forløbet. Det er her forskellen virkelig ligger.
Forløbet passer til dig, som er ung og over 18 år og ikke allerede er i udredning, i behandling eller har en angst- eller depressionsdiagnose.
Har du spørgsmål til forløbet?
Vi står klar til en snak om forløbet og om det passer til dig. Kontakt os på 70 27 09 97 eller sundtsind@falck.com mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.30
*Du skal være fyldt 18 år. Du må ikke allerede være i behandling for dit mentale velvære, f.eks. hos en psykolog eller psykoterapeut. Du må ikke være under udredning til en psykiatrisk diagnose eller på venteliste til en udredning. Du må ikke være i psykiatrisk behandling eller på venteliste til psykiatrisk behandling. Du må ikke have fået en angst- eller depressionsdiagnose eller modtaget behandling herfor, inden for de seneste 12 måneder.
Her kan du finde svar på de typiske spørgsmål til SundtSind
SundtSind er et ca. 8 uger digitalt selvhjælpsforløb med rådgivende psykologsamtaler. Forløbet henvender sig til unge over 18 år, som oplever tankemylder og bekymringstanker.
Forløbet er bygget op af tre moduler samt et intromodul. I hvert modul skal du igennem forskellige øvelser, som kan hjælpe dig med at få ny redskaber til at håndtere tankemylder og bekymringstanker. Efter hvert modul har du en samtale med din psykolog. Psykologen fungerer som en sparringspartner og vil have fokus på at rådgive dig efter behov.
Et forløb tager ca. 8 uger. Du skal igennem tre moduler samt et intromodul. Efter hvert modul har du en samtale med din psykolog. Lidt afhængig af hvornår både du og psykologen har tid til at mødes, vil der gå ca. to uger mellem hver psykologsamtale.
SundtSind forløbet henvender sig primært til unge over 18 år som oplever tankemylder og bekymringstanker. Begge dele er noget alle oplever fra tid til anden, men nogle gange kan tankerne blive for store, og så har man brug for hjælp til at håndtere disse.
Inden forløbet går i gang skal du svare på en række spørgsmål om hvordan du har det for tiden. En af vores psykologer læser dine svar igennem og vurderer, om dette forløb er det rigtige tilbud for dig.
Vi vil ikke kunne tilbyde dig et forløb, hvis du allerede er i behandling for dit mentale velvære, f.eks. hos en psykolog eller psykoterapeut. Du må ikke være under udredning til en psykiatrisk diagnose eller på venteliste til en udredning. Du må heller ikke være i psykiatrisk behandling eller på venteliste til psykiatrisk behandling. Hvis du inden for de seneste 12 måneder har fået en angst- eller depressionsdiagnose eller modtaget behandling herfor, kan vi heller ikke tilbyde dig et forløb.
Nej desværre. SundtSind dækkes ikke af sygeforsikringen.
For at kunne deltage i et SundtSind forløb skal man være fyldt 18 år. Da man identificerer sig med MitID, skal man selv tilmelde sig til forløbet. Det er desuden vigtigt, at det er den person, som skal igennem forløbet, som besvarer det spørgeskema, der indleder forløbet.
Forløbet er bygget op af tre moduler samt et kort intromodul. Mellem hvert modul skal du tale med din psykolog.
I løbet af forløbet har du fire samtaler med din psykolog. En introsamtale og en check-in samtale efter hver af forløbets tre moduler.
Forløbet bygger på den psykologiske metode, som hedder Acceptance and Commitment Therapy eller ACT. Metoden hjælper mennesker med at håndtere svære tanker og følelser, så de kan fokusere på det, der virkelig betyder noget i deres liv.
ACT hjælper den enkelte med at styrke evnen til at håndtere udfordringer og træffe meningsfulde valg. Metoden er god til korte forløb, da den hurtigt giver konkrete værktøjer, der kan bruges i hverdagen.
Den enkle og fleksible tilgang gør den også ideel til digitale forløb, hvor man kan arbejde med øvelser og refleksioner hjemme, hvilket gør metoden både effektiv og tilgængelig.
Løbende samtaler med en psykolog en fast del af forløbet i SundtSind. For nogle kan det virke skræmmende at skulle tale med en psykolog. At tale med en psykolog kan være mange forskellige ting, og der er ikke én rigtig måde at tale med en psykolog på.
I SundtSind forløbet fungerer psykologen som sparringspartner parallelt med, at man følger forløbet i appen. Der er tale om rådgivning og ikke terapeutisk behandling i traditionel forstand. Det vil sige, at psykologen vil have fokus på at støtte op om forløbet i appen og kunne rådgive dig efter behov. Derfor forløber samtalen også på dine præmisser og det er ikke forudbestemt hvad I skal tale om.
Psykologen kan hjælpe dig med at reflektere over dit liv, samt de forhindringer og muligheder, der kan være i hverdagen. Vigtigst af alt er det, at du og psykologen samarbejder på en måde, som giver mening for dig.
Hos Falck har vi det udgangspunkt, at det er almentmenneskeligt at opleve perioder med forbigående mistrivsel og svære tider. I disse perioder kan du endda opnå hvad man ka kalde den ’sunde mistrivsel’. Det er et stadie, hvor man over tid får opbygget personligt kendskab til at kunne hjælpe sig selv i svære tider eller vide, hvem man kan række ud til for hjælp. Vi ser ligeledes heller ikke trivsel som noget man nødvendigvis har eller ikke har, men mere som forbigående stadier i livet. Et sundt sind er altså ikke en tilstand man opnår, er eller har, men i højere grad de redskaber og evner der skal til for at håndtere de svære perioder i livet.