Sundhedsordning i startup-virksomhed skaber tryghed på jobbet
Thomas er partner i en startup-virksomhed med tre ansatte. Virksomheden leverer vandrensnings- og planteløsninger til større erhvervsbyggerier.
At bygge en hel ny virksomhed op fra bunden kræver et stort engagement og masse af fleksibilitet fra både medejere og medarbejdere. Det er en travl hverdag, hvor det er svært at planlægge ret langt frem i tiden. Derfor kan det ofte være svært at nå i mål med ordrerne, hvis en medarbejder melder sig syg.
Det kender Thomas alt til. Han har selv haft problemer med ondt i ryggen og hold i nakken. Noget der ikke blev bedre af, at han de fleste dage tilbringer mange timer bag rattet, når han skal besøge kunder og leverandører.
Sygefravær gik ud over samarbejdet
"Typisk havde jeg et par sygedage om måneden. Hos lægen ville jeg få en recept på smertestillende medicin og måske en henvisning til en kiropraktor. Men jeg oplevede, at der kun var fokus på problemet her og nu. Ikke noget langsigtet. Og når man er med i en startup, er ens personlige økonomi ikke så stor, så man er ikke interesseret i selv at skulle betale en hel masse for ekstra behandlinger," fortæller Thomas.
Faktisk var Thomas’ sygefravær så stort et problem, at samarbejdet med de andre partnere begyndte at lide under det. Han kom bagud med tidsplaner og måtte lægge ekstra timer uden for normal arbejdstid. I et konkret tilfælde betød det, at de måtte sige nej til et stort projekt, fordi de ikke kunne nå at blive klar til tiden.
Fokus på forebyggelse
I dag har virksomheden en sundhedsordning, og det har allerede ændret meget for Thomas.
"For mig personligt har sundhedsordningen betydet, at der er kommet fokus på en forebyggende indsats. Allerede ved første besøg hos fysioterapeuten blev der lagt en plan med henblik på at få afhjulpet mine rygproblemer på den lange bane.
Nu behøver jeg ikke bekymre mig om, hvad det kommer til at koste. Jeg skal bare finde tid til det og ringe. Og det er nemt; der kun ét nummer at huske på.
Investorer insisterede på sundhedsordning
Ideen om en sundhedsordning kom ikke fra partnerne selv, men var et krav fra virksomhedens investorer, der godt var klar over, at man ikke kommer sovende til resultaterne i en startup-virksomhed.
"De kan jo se, hvor meget energi vi lægger i arbejdet, så de insisterede på, at både partnere og ansatte skulle kunne være i det her miljø og samtidig have det godt. Sundhedsordningen er med til at styrke deres investering. Hvis vi bliver syge eller får en skade, kan vi komme hurtigere i behandling og hurtigere tilbage, så vi kan performe bedst muligt," siger Thomas.
En anden positiv effekt af, at virksomheden har fået en sundhedsordning, er, at der er kommet en større accept af, at man går til behandling, når man har brug for der. Der er kommet en større forståelse for behovet og mere fokus på den generelle trivsel blandt medarbejderne.
Tryghed på arbejdet
Fremover bliver alle nye medarbejder tilbudt ordningen som en del af ansættelsen. Det giver dem en ekstra økonomisk tryghed i forbindelse med sygdom. Og som leder skal Thomas ikke tænke over, om en medarbejder nu også har råd til at gå til behandling, hvis den ikke bliver dækket. Det giver basal tryghed på arbejdet for alle.
"Behovet for en sundhedsordning var godt set af vores investorer. Vi forlanger meget af os selv og vores medarbejdere. Derfor er det vores opgave som ledere at sørge for, medarbejderne har det godt, og at de trives på jobbet, fastslår Thomas og tilføjer:
"Og der er jo også den forretningsmæssig side af sagen. F.eks. er et af de produkter, vi tilbyder, flydende øer, der forbedrer indeklimaet. Det er en opgave, der skal udføres inden for 48 timer, hvis den skal være rentabel for os. Og så duer det ikke pludselig at stå uden en medarbejder i tre dage. Det er altafgørende at få hurtig afklaring og få medarbejderen tilbage hurtigst muligt."
Hele husstanden er dækket
Virksomhedens sundhedsordning dækker ikke kun Thomas og hans medarbejderne. Ordningen betyder også sikkerhed for Thomas' kone og deres to hjemmeboende børn.
For Thomas er det utroligt rart at vide, at hans familie har de samme fordele, som han har. Og han lægger da heller ikke skjul på, at i denne fase, hvor han er ved at bygge virksomheden op, så har familiens helbred også direkte indflydelse på hans arbejde.
"Mine arbejdstider skifter meget, og først dagen før ved jeg, hvordan den næste arbejdsdag ser ud. Så hvis der opstår sygdom i familien, lægger det også et pres på mig. Derfor giver det en kæmpe tryghed, at hele husstanden er dækket," understreger Thomas og tilføjer:
"Jeg er glad for, at vores investorer kunne se, hvor vigtig det er for vores virksomhed at have en god sundhedsordning."
Vil du også sikre dine medarbejdere tryghed i jobbet og sikre, at din virksomhed er godt rustet?