Kundeservice 70 10 20 31

Tal med en psykolog, når du har brug for det

Få hurtigt tid hos en psykolog, der hjælper dig med de svære tanker og det, der udfordrer dig i livet – uden henvisning fra lægen.

Få psykologhjælp uden henvisning

Det kan være svært at rumme sine tanker og følelser, når livet er særlig udfordrende i en periode. Det kan f.eks. være, at du oplever mistrivsel på arbejdet, en skilsmisse, bekymringer for familien, dårlig nattesøvn eller stress. Eller har brug for hjælp til rehabilitering eller at bryde uhensigtsmæssige mønstre.

Med dit Sundhedsabonnement er du garanteret den rette behandling hos en af vores dygtige psykologer. Her kan du hurtigt komme til uden henvisning fra lægen – også hvis du har brug for parterapi eller psykologisk krisehjælp. Det giver tryghed at vide, at du hurtigt kan få professionel hjælp med at håndtere dine mentale udfordringer.

Fordele ved psykolog

✔ Du kommer hurtigt til hos en dygtig psykolog uden henvisning fra lægen.
✔ Du kan få hjælp med alt det svære i livet – også til parterapi og psykologisk krisehjælp.
✔ Du kan få individuelle samtaler eller gruppesamtaler alt efter dit ønske og din situation. 
✔ Du får den rette behandling og det antal behandlinger, du har brug for.
✔ Du kan vælge at besøge psykologen eller blive hjemme og tale online eller over telefonen.
✔ Du kan få akut psykologisk krisehjælp, hvis du eller din familie oplever noget voldsomt.

Sådan booker du tid

  1. Ring til vores Sundhedslinje på 70 20 14 82 alle hverdage kl. 7–20. Du finder dit kundenr. i mails og på regninger fra os.
  2. Her hjælper vi dig med at afklare din situation og behovet for behandling.
  3. Vi finder en dygtig psykolog og booker en tid, der passer dig.

Du kan ikke få psykologhjælp gennem dit Sundhedsabonnement, hvis du har en psykiatrisk diagnose, lider af angst eller depression eller er under 15 år.

Vil du hellere mødes online?

Foretrækker du at sidde et uforstyrret sted med din computer eller tablet foran dig og tale med psykologen på skærmen? Så kan du booke tid på 70 20 14 82 til en online videokonsultation i stedet. Du modtager herefter et link til konsultationen og tager samtalen med psykologen online – akkurat som hvis I sad over for hinanden.

Vil du hellere tale med psykologen over telefonen, kan du også ringe til os og booke tid til det.

 

Akut psykologisk krisehjælp

Kommer du eller en i familien ud for noget voldsomt, som fx en ulykke, voldeligt overfald, indbrud, dødsfald eller diagnosticering af kroniske sygdomme, tilbyder vi akut psykologisk krisehjælp hos vores psykologer i hele landet.

I vælger selv, om samtalerne skal afholdes individuelt eller som gruppe – og om I vil have tid i en klinik eller til online videosamtaler med en af vores psykologer.