Kundeservice 70 10 20 31

Hvorfor blive medlem

Som medlem af Virksomhedsberedskabet får din virksomhed mulighed for at tage en aktiv rolle i Danmarks kriseberedskab, ligesom I får inspiration til, hvordan I kan sikre jer selv bedst muligt i krisesituationer. Som medlem bliver I inviteret med til informations- og netværksmøder, hvor I vil blive introduceret til kriseforberedelse og få mulighed for at netværke med de andre medlemsvirksomheder. 


Hvem kan blive medlem?

Alle virksomheder har ressourcer, der kan gøre en mærkbar forskel i en krise, såsom drikkevand, nødgeneratorer eller ekspertise. Da det kan være svært at forudse fremtidens kriser, har vi brug for en divers vifte af midler, så vi kan forberede os bedst muligt på flest mulige scenarier.

Store som små virksomheder kan blive medlem. Det er vores ambition at dække hele Danmark, også i mindre tætbefolkede områder. Derfor er den lille, lokale forretning er lige så vigtig som den store, landsdækkende kæde.

Hvorfor blive medlem af Virksomhedsberedskabet?

Her er nogle af fordelene ved at blive en del af netværket:


  • Pålidelig information i krisetider: Modtag opdateret information fra myndighederne, der hjælper jer med at træffe de rigtige beslutninger i en krisesituation.
  • Netværk og styrkede samarbejder: Skab relationer med andre virksomheder på tværs af brancher og opbyg nye samarbejder, der kan være til gavn – både før, under og efter en krise.
  • Øget synlighed: Få eksponering som en del af en større indsats, der bliver anerkendt af offentligheden.
  • Tryghed og forberedelse: I får adgang til ressourcer og netværk, der hjælper jer med at forberede jer til fremtidige krisesituationer. Jeres medarbejdere kan føle sig trygge ved at vide, at I har en stærk plan for enhver situation.
  • Samfundsansvar: Med medlemskab i Virksomhedsberedskabet viser I, at I tager ansvar for samfundets sikkerhed og robusthed. Jeres støtte gør en reel forskel for det danske samfund.

Det med pengene

Medlemskab koster et fast årligt kontingent på 15.000 kr. ekskl. moms. per virksomhed, som går til administration og løn. Vi arbejder på at etablere aftaler om godtgørelse til virksomheder for deres bidrag under kriser, så ingen lider økonomiske tab ved at deltage i indsatser. 

Medlemskab forpligter ikke

Medlemskab hos Virksomhedsberedskabet er helt uforpligtende. I bestemmer selv, hvor meget I vil deltage, og hvilke ressourcer I vil bidrage med, både før og under en krise.

Læs mere om, hvordan I konkret bidrager under en krise her.

Meld jer ind i Virksomhedsberedskabet og gør en forskel, når det virkelig gælder.