Kundeservice 70 10 20 31

Hvad er Virksomhedsberedskabet

Hvad er Virksomhedsberedskabet?

I en tid med et risikobillede præget af pandemier, naturkatastrofer, sabotage og cyberangreb, er der øget pres på vores samfund, særligt- hvad angår vores mest sårbare borgere. Der er brug for en samlet indsats for at sikre, at vi på en gang kan være trygge og parate.


Virksomhedsberedskabet er et netværk af private virksomheder, der står klar til at bidrage med ressourcer og viden under krisesituationer for at sikre færrest muligt konsekvenser for lokalmijøet og samfundet. Samtidig er det vores erfaring, blandt andet fra COVID-19-pandemien, at det gavner virksomheder at forblive aktive under kriser.


Medlemskabet bygger på frivillighed, og det vil ikke konkurrere med andre prioriteter hos den enkelte virksomhed. Udbyttet er til gengæld noget, der mærkes i det danske samfund og i lokalmiljøerne. Læs mere om medlemskab her.

En ny model for beredskab: Vi skaber forbindelse mellem det offentlige beredskab og erhvervslivet

Virksomhedsberedskabet skaber en ny model for beredskab ved at integrere private virksomheder i Danmarks samlede beredskabet gennem frivillighed og fleksibilitet. I modsætning til traditionelle, centraliserede tilgange, som vi kender fra f.eks. Finland, giver denne model virksomhederne frihed til selv at bestemme deres bidrag. Dette sikrer et motiveret engagement og udnytter erhvervslivets ressourcer og kompetencer på en måde, der supplerer det offentlige beredskab.

Virksomhedsberedskabet fungerer som et supplement til det offentlige beredskab og handler altid i tråd med myndighedernes anbefalinger.


Hvad kræver det af jer som virksomhed, når krisen rammer?

Under en krisesituation vil Virksomhedsberedskabet aktivere de relevante medlemsvirksomheder for at sikre en hurtig og effektiv indsats i samarbejde med det offentlige beredskab. Vi forbereder jer med kriseplaner og varsler, så I som virksomhed er klar til at bidrage, når det virkelig gælder. Hvorvidt og hvordan jeres virksomhed kan hjælpe i en krisesituation, afhænger selvfølgelig af den specifikke krise og dens omfang.

Det kræver ikke meget af jeres virksomhed at gøre en betydelig forskel. Kriseindsatsen vil blive koordineret af Virksomhedsberedskabet, som vil sørge for at igangsætte de nødvendige samarbejder og aktiviteter.

Medlemskabet er frivilligt, og I har selv kontrol over, hvordan og hvor meget I vil deltage og bidrage. Det eneste, I forpligter jer til, er et årligt kontingent på 15.000 kr. ekskl. moms til udvikling, løn og administration. Læs mere om medlemskab her.