Kundeservice 70 10 20 31

Brandslukning

Falck kan tilbyde en kvalitetsstyret brandtjeneste. Vi har både fuldtidsansatte og deltidsansatte brandmænd tilknyttet Falck og kan tilbyde samdriftsfordele i forhold til bygninger. Beredskabet kaldes ud fra en vagtcentral.

Fælles kommunale beredskaber

De kommunale §60 selskaber har skabt mulighed for nye samarbejdsformer med kommunerne. Beredskaberne kan effektivisereres samtidig med at der opretholdes et robust beredskab. Denne  struktur giver muligheder for innovation og nytænkning af beredskabet. Eksempelvis kan teknologier som skæreslukkere anvendes i et større omfang og en revurdering af vagtplanlægning, kapacitetsudnyttelse samt udrykningssammensætning kan ligeledes imødekomme strukturreformens muligheder.  

Køretøjer tilpasses kommunens behov

Falcks brandtjeneste består af de traditionelle brandkøretøjer som: automobilsprøjter, vandtankvogne, slangetendere og automobildrejestiger. Desuden tilbyder vi specialkøretøjer, hvor flere af de traditionelle køretøjers egenskaber er kombineret i ét køretøj. 

Sådan fastholder vi vores mandskab

Et væsentligt led i leverancesikkerhed er evnen til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Der er i Falck en række veletablerede tiltag, som er møntet på personalets trivsel og fastholdelse herunder personaleforeninger, sundhedsordning, grundlæggende værdier og en tilbagevendende måling af medarbejdertilfredshed.

Samdriftsfordele ved brug af bygninger og stationer

Størstedelen af de bygninger og stationer, som vi anvender i brandtjenesten, ejer vi selv. Men der findes også modeller, hvor vi lejer os ind. Samdriftsfordele hvor ambulancer, brandbiler og andre assistancekøretøjer er placeret under samme tag kan give attraktive lejepriser.

Vagtcentralen spiller en vigtig rolle

Der er på landsplan en Falck brandvagtcentral, som elektronisk modtager meldinger omkring brand, miljø og færdselsulykker med fastklemte personer fra Politiets 112 centraler. Brandvagtcentralen disponerer straks elektronisk/automatisk udkald af det pågældende brandberedskab, der rykker ud med aftalte antal brandmænd og brandkøretøjer på baggrund af  den specifikke  risikobaserede dimensionering.