Salg & Kundeservice
I mere end hundrede år har det været Falcks væsentligste opgave at skabe tryghed for borgerne ved at træde hjælpende til på en hurtig, kompetent og handlekraftig måde. I Salg og Kundeservice skaber vi tryghed ved at stille uddybende spørgsmål og lytte aktivt til kunden via telefonen. Vores kunderådgivere er eksperter i Falcks produktportefølje, og hver eneste dag har vi fokus på kompetent rådgivning og tryghedsskabende løsninger.
For at bevare et højt kompetenceniveau i afdelingen, er det vigtigt at vores kollegaer hele tiden udvikler sig. Vi tilbyder intern uddannelse til alle kunderådgivere, så vi løbende kan rykke os til ”next level”. Derudover har vi også et meget stort fokus på det sociale sammenhold. Vi bidrager alle sammen til, at der er god energi, en uformel tone og højt humør på kontoret. Vi synes nemlig, det er vigtigt, at vi har det sjovt sammen. At vi bliver udfordret fagligt. Og at vi gør en forskel.