Uddannelsen
Første trin på din vej til at blive fuldt uddannet brandmand er et førstehjælpskursus på 12 lektioner. Har du allerede et gyldigt førstehjælpsbevis, kan du springe denne del af uddannelsen over. Alternativt kan du evt. gennemføre uddannelsen via os, inden du starter som brandmand jf. aftale med din stationsleder.
Grunduddannelse Indsats
I første del af din uddannelse lærer du alle de funktioner, du skal kunne for at fungere som 3. og 4. mand på et slukningstog, inklusiv håndtering af tilskadekomne og frigørelse ved f.eks. trafikulykker.
”Grunduddannelsen Indsats” forløber over 74 lektioner og gennemføres eksempelvis over 2 hverdagsuger eller 4 weekender.
Funktionsuddannelse Indsats
Når du har gennemført ”Grunduddannelse Indsats” kan du fortsætte på ”Funktionsuddannelse Indsats”. Her bliver du uddannet til at håndtere opgaverne som 1. og 2. mand på et slukningstog. Samtidig bliver du uddannet røgdykker og fuldt uddannet brandmand.
Det forløber over 148 lektioner og gennemføres eksempelvis over 4 hverdagsuger eller 8 weekender.
Årlige øvelser
For at kunne arbejde som brandmand skal du desuden deltage i et antal årlige øvelser á 2 timer. Dem sørger din lokale station for at afholde. Det
er et krav for at opretholde ansættelse, at du gennemfører de lovpligtige øvelser.
Uddannelsen til Holdleder
Som fuldt uddannet brandmand vil du kunne uddannes til holdleder, hvis din stationsleder skønner, at dette er relevant. Uddannelsen til holdleder
sker via Beredskabsstyrelsens kurser i Tinglev.