Assistancedisponent
Som assistancedisponent har du ansvaret for at disponere Falcks vejhjælp, skadesservice, dyretransport og persontransporter, så kunderne får den rigtige hjælp til tiden.
Det er ofte en travl hverdag med mange bolde i luften. Du skal være i stand til at træffe hurtige og kompetente beslutninger, så logistikken kan gå op i en højere enhed.
Uddannelse til assistancedisponent
Du vil blive oplært på eget Assistancecenter og bl.a. lære om forretningen Falck, kundeservice, Falcks produkter og IT-systemer.
Dit arbejde på Assistancecenteret vil løbende blive mere og mere selvstændigt, ligesom du vil blive indkaldt til kurser på op til en uges varighed alt efter, hvilke behov Assistancecenteret har.
Vores Assistancecenter er placeret i Vejle og dækker hele landet.