Man ringer da kun efter Falck, hvis det er alvorligt
Det fortæller Inge Wessing, der de seneste 55 år har været abonnent, men kun har brugt sygetransporten de seneste syv-otte år. Det var hendes søn, der overbeviste hende om, at hun altså godt måtte bruge Falck, selv om det ikke var en krisesituation, og nu bruger 84-årige Inge Wessing sygetransporten, når hun for eksempel skal fra sit hjem i Hørsholm til Hillerød Sygehus, hvor hun regelmæssigt går til tjek med en knæskade.
En af dem, som Inge Wessing kan møde på sine ture frem og tilbage mellem sygehuset, er redder Charlotte Marie Nilsson, der hver dag kører mellem 12 og 20 ture med kunder som Inge Wessing. ”Det er helt umuligt at gå hjem fra arbejde uden at være glad. Det er et så givende job. Der bliver snakket og grinet og grædt og sunget i min bil,” fortæller Charlotte Marie Nilsson.
Hun kører for station Hvidovre, og der kan både være ture til nærområdet eller til Odense på programmet, når hun møder ind. Det kan være ture, hvor kunden skal til et rutinetjek hos tandlægen, men det kan også være meget mere alvorligt, hvis hun for eksempel kører med en terminalt syg kræftpatient.
Hendes indstilling er at møde kunderne, hvor de er. Om de er kede af det, nervøse eller vrede. ”Jeg siger: Du skal bare komme ud med det. I min bil må man gerne bande og svovle også. Og så bruger jeg lige lidt ekstra tid, hvis der er en, der har det svært. Nogle gange er det bare lige at sidde med dem og holde dem i hånden i et par minutter, inden de skal afsted.”
Charlotte Marie Nilsson synes, hun har det perfekte job, fordi hun får så meget tilbage. Hun fortæller, at hun altid lige stikker en finger i jorden for at finde ud af, hvem hun kører med. Og så er hun god til at få alle til at snakke.