Pas på dit lille barn i hjemmet
Sådan kan du forebygge skader:
- Sikr dit hjem og det område, barnet færdes i. Sørg for at barnet ikke kan få fat i ledninger, duge og andre småting
- Opbevar kemikalier, rengøringsmidler, opvasketaps og medicin utilgængeligt for børn, gerne i overskab med sikkerhedshasp. Husk også at fortælle det til barnepigen eller bedsteforældre, der passer barnet
- Sæt børnesikrede kapsler tilbage på flasken umiddelbart efter brug
- Hæld aldrig kemiske rengøringsprodukter til andet emballage som f.eks. sodavandsflasker
- Undgå varme drikke, når du sidder med barnet på skødet
- Sørg for at trapper er sikret (afskærmning for de mindste, skridsikre trin for de større)
- Sæt altid barnet fra dig på gulvet, aldrig på bordet. Heller ikke i en autostol/skråstol. Barnet kan med sin kropsvægt rokke stolen ud over kanten og falde ned
- Lær barnet om omgang med planter og bær. I tilfælde af forgiftning: Ring til Giftlinen på 82 12 12 12 og få råd og hjælp
- Lad aldrig børn bade (både inden- og udendørs) eller hoppe på trampolin uden opsyn
- Køb kun trampolin med sikkerhedsnet og afskærmning
- Lær barnet at omgås dyr med respekt - det forebygger hundebid og rifter af kattepoter
- Sørg for at komme på førstehjælpskursus – book en plads her
Hvis skaden sker:
- Bevar roen og trøst med rolig stemme. Undersøg forsigtigt barnet
- En kold og våd vaskeklud er god til at smertelindre, stoppe blødninger og skabe mulighed for at få lidt ro på situationen
- Vurder behovet for skadestue, når der er lidt ro på situationen
- Er barnet bevidsthedssvækket eller bevidstløs: Giv førstehjælp og tilkald hjælp på 112