Den gyldne Sofus - De nominerede 2015
Hvert år uddeler Falck i samarbejde med Børneulykkesfonden helteprisen ”Den Gyldne Sofus” til et barn der har gjort en særlig heltemodig gerning. Prisen går til et barn i alderen 3-12 år, der har gjort en forskel for mennesker eller dyr.
Det er danskerne selv der nominerer deres børn, og derved finder Falck frem til hverdagens små helte. Derefter bliver 5 heltehistorier udvalgt af juryen som alle kommer med til stort prisoverrækningsshow, hvor vinderen bliver kåret. De sidste par år har eventen fundet sted i Legoland, hvor de nominerede får deres familie med og kan prøve alt hvad Legoland har at byde på. Ud over prisen og æren, er der hvert år en ekstra fed præmie til vinderen.
Se de 5 nominerede til den Gyldne Sofus 2015 i videoen nedenunder, eller se vinderen her