Hvis et barn får noget galt i halsen
Sidst opdateret d. 08.06.2022
Kvalitetssikret af: T. Krag, Paramediciner hos Falck
Sådan gør du:
- Fjern fremmedlegemet, hvis du kan se det.
- Hvis dette ikke hjælper: Læg forsigtigt barnet langs din underarm og støt hovedet mellem din tommel- og pegefinger.
- Med din anden hånd giver du fem dunk mellem skulderbladene i en fremadrettet bevægelse.
- Hvis det ikke hjælper: Vend barnet og giv fem tryk midt på brystkassen med to fingre.
- Hvis de 5 slag mellem skulderbladene og 5 tryk på trykstedet ikke lykkes, skal du hurtigst muligt tilkalde yderligere hjælp 112.
- Når fremmedlegemet er kommet fri, vil barnet igen kunne få luft. Du skal dog stadig søge læge, hvis denne metode er blevet udført.
- Hvis barnet bliver bevidstløs: Sikre at der er tilkaldt hjælp: 1-1-2, og derefter start basal genoplivning.