Bid og stik
Sidst opdateret d. 04.03.2024
Kvalitetssikret af: T. Krag, Paramediciner hos Falck
Bid og stik fra insekter, hugorme m.m. er sædvanligvis ikke farlige. Dog skal du være meget opmærksom på, hvis en person lider af allergi overfor insektstik (bier/ hvepse) eller f.eks. hugormegift.
Symptomer ved insektstik
Symptomer du skal være opmærksom på, hvis en person er blevet bidt/stukket:
- Voldsomme hævelser
- Udslæt på kroppen
- Utilpashed
- Vejrtrækningsbesvær
Vigtigt! Hvis en person udvikler disse symptomer, skal straks ringe 1-1-2 og tilkalde en ambulance.