Sådan gør du ved fjæsingstik
Sidst opdateret d. 04.03.2024
Kvalitetssikret af: T. Krag, Paramediciner hos Falck
Hvad er et fjæsingstik?
En fjæsing er en fisk, som findes i lavvandsområderne tæt ved kysterne. Den graver sig ned i sandet og er dermed svær at se. Fjæsingen har en giftig rygfinne, som den rejser, når den føler sig truet – f.eks. hvis en badende nærmer sig. Selvom det kan være meget smertefuldt at blive stukket af en fjæsing, er det sjældent alvorligt.
Symptomer ved fjæsingstik
- Smerter
- Hævelse og misfarvning omkring stikket
- Evt. svimmelhed og hovedpine
Sådan gør du hvis du bliver stukket af en fjæsing:
- Hold foden eller området, der er stukket, i så varmt vand som muligt (varmt vand nedbryder giften og fjerner smerten)
- Fjern eventuelle rester af fjæsingens pigge
- Hvis personen bliver dårlig: Kontakt læge, skadestue eller sundhedscenter
Er du i tvivl, bør du altid kontakte læge eller skadestue.