Førstehjælp ved allergiske reaktioner
Sidst opdateret d. 04.03.2024
Kvalitetssikret af: T. Krag, Paramediciner hos Falck
De fleste allergier er for fødevarer, medicin eller dyr. Bliver man ramt af nogle af de nedenstående symptomer, skal man derfor prøve at tænke på, hvad der er sket kort forinden:
- Har man spist noget som fisk, nødder eller noget helt tredje?
- Er man blevet stukket af en bi eller hveps?
- Har man lige taget noget medicin?
- Har man aet en kat, klappet en hund eller lignende?
Symptomer på allergi
- Pludselig rødme og kløe
- Løbende næse og øjne samt hoste
- Udslæt og nældefeber
- Vejrtrækningsbesvær
Er det “lette” symptomer uden umiddelbar livsfare, så kontakt læge eller lægevagt. Udvikler det sig meget hurtigt, og føles det som om, at man ikke kan trække vejret, så skal der ringes 1-1-2 hurtigt.
Der skal, så snart det mistænkes en alvorlig allergisk reaktion, hjælpes med at finde medicin. Hvis personen er så påvirket at vedkommende ikke selv er i stand til at finde medicin - sprøjte med adrenalin (Epipen®), eller anvise hvor den findes, bør man forsøge at finde personens medicin. Hvis symptomerne ikke mindskes efter 5 minutter, bør der indgives endnu en dosis medicin. Ambulancepersonalet har ligeledes modgift mod kraftige, livstruende allergiske reaktioner.
Få adgang til Online-læge
Vidste du, at vores sundhedssikringer, giver dig adgang til Online-læge når du har brug for det?