Små ydre blødninger
Sidst opdateret d. 04.03.2024
Kvalitetssikret af: T. Krag, Paramediciner hos Falck
Sådan behandler du en mindre blødning
Hvis såret er dybt og gabende, eller placeret i ansigtet eller ved et led skal du gøre følgende:
- Stop blødningen
- Dæk såret med en forbinding
- Kontakt læge, skadestue eller sundhedscenter
Sådan renser du mindre snitsår:
- Rens såret omhyggeligt
- Brug rindende vand, engangsklud eller renseserviet
- Dæk såret med forbinding eller plaster
Hvad gør du ved næseblod?
- Sæt personen op – evt. med hovedet let fremover
- Klem om næsen i 5-10 minutter
- Hvis blødningen fortsætter: Supplér med en klud med isterninger, der placeres over personens næse/pande, mens du fortsat klemmer. Put eventuelt en isterning i munden.
- Hvis blødningen ikke stopper efter et par forsøg (2x10 min) eller personen bliver dårlig: Kontakt læge, skadestue eller sundhedscenter
Det kan være godt at have en førstehjælpskasse liggende til disse situationer. Læs mere her.