Forgiftning og ætsning
Sidst opdateret d. 28.08.2024
Kvalitetssikret af: T. Krag, Paramediciner hos Falck
I dagligdagen omgiver vi os med kemiske stoffer. I hjemmet findes der f.eks. rengøringsmidler, vaskemidler og håndkøbsmedicin, mens haven kan have giftige blomster og buske. Især små børn er en udsat gruppe, da de ofte undersøger alt nyt ved at putte det i munden.
Forgiftninger og ætsninger kan ske via luftvejene, blodet, huden eller fordøjelsen. Påvirkningerne kan medføre skader på alle kroppens systemer. Derfor er det vigtigt at handle hurtigt og effektivt, hvis der sker en ulykke.
OBS! Hvis en person har indtaget mineralske produkter som f.eks. lampeolie, benzin eller petroleum, er førstehjælpen den samme som ved ætsninger, selvom disse produkter ikke er ætsende.
Husk at din egen sikkerhed har højeste prioritet. Du kan risikere at komme i en situation, hvor du er nødt til at tænke på din egen sikkerhed frem for at kunne hjælpe en anden person, f.eks. i forbindelse med udslip af giftige luftarter.
Læs mere om hvordan Falck kan hjælpe dig med at være forberedt her.