Hoved, knogle og led
Sidst opdateret d. 28.08.2024
Kvalitetssikret af: T. Krag, Paramediciner hos Falck
Når en person kommer til skade og slår sig, kan der både ske skader på knogler og led. Hvis et led bliver ømt og hævet, er der ofte tale om en forstuvning. Hvis der også er misfarvninger, føleforstyrrelser og løshed omkring leddet, kan knoglen være brækket.
Hvis der er mistanke om et brud på knoglen, skal du altid støtte bruddet i den stilling, du finder personen i, og tilkalde hjælp.
Ved ledskred: Undgå forbinding og løft
Ved mere voldsomme ulykker, kan leddet også blive forskudt fra sin normale position. Dette kaldes et ledskred og kan betyde, at leddet er fastlåst – evt. i en unormal position.
I dette tilfælde er det meget vigtigt at støtte og køle leddet i findestillingen, så du undgår at flytte på personen. Tilkald herefter hjælp: Ring 1-1-2.
Læs herunder hvordan du håndterer brud på knogler, hævelser i led og slag i hovedet.