Solstik og hedeslag
Sidst opdateret d. 28.08.2024
Kvalitetssikret af: T. Krag, Paramediciner hos Falck
Varme sommerdage bliver ofte nydt med solbadning på stranden eller på terrassen. Desværre kommer varme sommerdage ikke uden grund til bekymring. Høj sol kan nemlig være skyld i, at din krop bliver overophedet. Det er sådan solstik og hedeslag opstår.
Mange tror solstik og hedeslag er betegnelsen for det samme, men dette er ikke tilfældet. Solstik er en mildere form for overophedning, hvorimod hedeslag i værste tilfælde kan være livstruende og skal tages alvorligt.
Hvad er solstik?
Solstik opstår ved en lokal varmepåvirkning af kraniet og skyldes en stigning af hjernens temperatur. Dette vil typisk være på grund af direkte sol på et ubeskyttet hoved. Symptomerne ved solstik udvikler sig hurtigt.
HUSK: Børn er mere følsomme overfor temperaturstigninger end voksne og derfor er de ekstra udsatte for solstik. Vær derfor opmærksom på små børn, når de sover i barnevogn udenfor. Selvom du stiller barnet i skyggen, flytter solen sig hele tiden. Derfor skal du ALTID holde øje med, at solen ikke brænder direkte på barnets ansigt.
Hvad er hedeslag?
Vores hjerne søger for at holde vores kropstemperatur på en normal temperatur, men hvis du bliver ramt af hedeslag, så holder denne funktion op med at virke. Det kan være så slemt, at dine svedkirtler holder op med at virke og din krop har derved ingen måde at komme af med varmen på. Derfor samles varmen i din krop, du bliver overophedet og du bliver ramt af hedeslag.
Hvorfor får man solstik og hedeslag?
Solstik og hedeslag kan komme af forskellige årsager. Solstik og hedeslag opstår ofte ved høje temperaturer, høj sol og høj luftfugtighed. Det kan komme ved at solbade længe, uden at give kroppen en pause for at køle ned ind i mellem. Det kan komme af væske og salt mangel, men solstik. Hedeslag kan også opstå ved hård fysisk træning eller hårdt arbejde eller ved at opholde sig i varme og fugtige omgivelser, hvor kroppen ikke kan komme af med sin varme. F.eks. på grund af forkert påklædning eller manglende væske. Symptomerne udvikler sig langsomt. Børn kan få hedeslag, hvis de er for varmt klædt på – f.eks. i forbindelse med feber. Ældre, svage, overvægtige og børn er ekstra udsat for at få solstik og hedeslag.
Hvilke advarselstegn er der?
Du kan undgå at blive ramt af solstik og hedeslag, hvis du holder øje med de første tegn. Din krop sender dig nemlig nogen advarselstegn. Hold derfor øje med om:
- Din hud begynder at blive rød
- Din temperatur stiger
- Du er let forvirret
- Du er træt
Hvis de kan genkende nogen af disse tegn, handler det om at søge skygge hurtigst muligt og få væske. Det kan være godt og have en førstehjælpskasse liggende til disse situationer. Læs om Falcks Førstehjælpskasse her.
Hvad er symptomerne ved solstik og hedeslag?
Hvis du ikke når at opfatte de advarselstegn de krop sender til dig, bliver du ramt af solstik eller hedeslag og du vil få følgende symptomer:
- Svimmelhed
- Forvirring
- Hovedpine
- Kvalme/opkastninger
- Rød, varm og tør hud
- 40 graders kropstemperatur
- Ingen sved, eller i mindre end normalt
- Evt. kramper og bevidstløshed