Bekymret for dit barn?
Sidst opdateret d. 30.01.2024
Kvalitetssikret af: I. Tetzlaff, psykolog hos Falck.
Børn er det vigtigste i manges liv, og vi kan få uendelige timer til at gå med at bekymre os om dem. Fra de er helt små, kigger vi nøje på dem. Kravler de; går de? Går de uden at have kravlet først, og er det nu godt? Kan de det samme som andre jævnaldrende børn? Læser de lige så hurtigt som de andre fra klassen, og er de gode kammerater? Klarer de sig; gør vi som forældre?
For det er vores ansvar, at de får et nemt og dejligt liv og vokser op uden de store udfordringer og bliver fine voksne mennesker, der trives.
Og der er faktisk sjældent grund til at bekymre sig særligt meget, mener Falcks psykologer Ditte Ahm og Ida Tetzlaff. Faktisk bruger vi mere tid på at bekymre os, end hvad godt er.
”Der er et meget stort fokus på vores børn, som vi sagtens kan skære ned på. Hvis man gerne vil opdage, at der er noget galt med ens børn, så handler det om at se, om de afviger fra dem, de er,” siger Ida Tetzlaff.
”Hvis dit barn altid har været sådan en, der vælter rundt på stolen til aftensmaden, så er det måske ikke mærkeligt, at det bliver fire år og stadig har svært ved at sidde stille. Også selv om naboens barn kan finde ud af det.”
De to psykologer møder blandt andet forældrene gennem Falcks hotline, hvor de hjælper voksne med både arbejds- og privatliv.
”Hvis du er i tvivl, så spørg dit barns pædagog eller lærer. Dem, der er omkring barnet,” siger Ditte Ahm.
De fortæller, at før i tiden var forældre meget mere fjerne og langt fra deres børn. Så det, at forældre rykker tættere på og nogle gange helt ind i børnenes verden, er måske nok naturligt. Men det kan også blive for meget.
”Forældre er nogle gange enormt involverede. Og det er ikke nødvendigvis barnets behov. Forældrene går helt ind i børnenes verden og indrager dem også i deres. Det har de ikke brug for,” fortæller Ditte Ahm.
Men det hele kommer selvfølgelig af, at man gerne vil gøre det så godt som overhovedet muligt. Man har sat et barn i verden, som man ønsker det bedste for, og ens egen usikkerhed kan nemt spille en et puds. Så hvad er så opskriften på det gode forældreskab?
Psykologerne fortæller, at det er vigtigt at have fokus på alt det, der går godt. At blive rummet som barn og få følelsen af, at man er god nok, som man er, fordi man får støtte og bliver bakket op.
”Og så skal vi forældre være gode til at give opmærksomhed til den adfærd, som vi gerne vil have. Ofte kommer vi desværre nok til at gøre det modsatte,” siger Ida Tetzlaff.
Helt overordnet handler det også om at slappe af og finde ud af, hvad der betyder noget. Acceptere at man kan være forælder på alverdens forskellige måder. Så man skal gøre det, der er rigtigt for en selv.
”Jeg synes, at man skal tænke: Hvad er det, der er vigtigt for mig? Man skal stå i og med sine værdier og så handle ud fra det. Det er ikke så vigtigt, om ungerne går til tre forskellige fritidsinteresser, eller om du henter dem klokken 14 og tager hjem og bager surdejsboller med dem. Hvis du trives med at hente klokken 17, så gør det. Det kommer der lige fine mennesker ud af,” siger Ida Tetzlaff.
”Træk vejret. Og gå en vej, du kan være i med overbevisning. Det handler om, at du skal være en tryg voksen. Det, du siger, er det, du skal gøre,” supplerer Ditte Ahm.
