Har du søvnproblemer?
Sidst opdateret d. 30.01.2024
Kvalitetssikret af: I. Tetzlaff, psykolog hos Falck.
Ligger du og roterer en time eller to, inden du kan falde i søvn? Eller falder du om og sover som en sten for så at vågne klokken 4 eller 5, lysvågen, men ikke udhvilet? Så deler du skæbne med 400-500.000 andre danskere med søvnproblemer.
Det er almindeligt og ufarligt, hvis du fra tid til anden oplever en nat med søvnproblemer. Men du bør reagere, hvis du gentagende gange ikke kan falde i søvn i løbet af 30 minutter og/eller sover meget afbrudt og er vågen mere end 45 minutter sammenlagt i løbet af natten.
Antallet af danskere med søvnbesvær og søvnproblemer
er steget fra 10,2 % i 2010 til 13,6 % i 2017.
Søvn gør dig stærkere
Søvn har stor betydning for vores liv og trivsel, herunder dannelsen af de hormoner, der sørger for at udvikle og vedligeholde vores krop og hjerne. Søvnen forbedrer immunforsvaret, styrker hukommelse og kreativitet og er med til at forebygge stress, angst og depression.
De fleste voksne skal minimum have syv timers søvn hver dag. Nogle mennesker har brug for mere og andre mindre, men generelt sover vi for lidt. En af de første ting der forsvinder, når vi sover for lidt, er vores evne til at vurdere, hvor meget søvn vi har brug for.
Søvnbehovet ændres med alderen...
Voksne (18-64 år): 7-9 timer
Børn (3-5 år): 10 - 13 timer
Børn (6-13 år): 9 - 11 timer
Børn (14-17 år): 8-10 timer
Sådan får du en bedre søvn
- Stå op, hvis du ikke kan falde i søvn
Bekymring for ikke at kunne falde i søvn kan være nok til at holde dig vågen. Sengen må ikke forbindes med et ubehageligt sted, hvorfor du maksimalt bør ligge 30 minutter, hvor du prøver at falde i søvn. Lykkes det ikke, stå da op og lav en rolig aktivitet – drik en kop te (uden koffein), sæt dig i en stol og kig ud i luften, eller læs noget letlæseligt, da krævende og for spændende bøger kan aktivere hjernen yderligere. Det gælder også, hvis du vågner om natten og bruger mere end 30 minutter på at falde i søvn igen. - Undgå skærmlys 30 minutter inden sengetid
De skærme, vi kigger på – computer, tv og mobiltelefon – er lavet til at få os til at bruge mest mulig tid på dem. Derfor udsender de blåt lys, der aktiverer hjernen. Jo tættere vi er på skærmen, desto mere lys. På trods af nye funktioner med blødere lys på fx mobiltelefoner, anbefales det stadig at forbruget minimeres – særligt sidst på aftenen. - Spis og drik mindre inden sengetid
Når der er alkohol i blodet, kommer søvnen ofte let, men så længe der er alkohol i kroppen undertrykkes det normale søvnmønster. Det betyder, at søvnen er mere overfladisk med flere opvågninger og dårligere kvalitet. Påvirkningen sker allerede efter to genstande. Derudover er det bedst generelt at forsøge at undgå koffeinholdige drikke efter kl. 16. Selvom du ikke oplever en opkvikkende effekt, kan det stadig have betydning for, hvor dybt du sover om natten. En god tommelfingerregel er også at stoppe madindtag et par timer før sengetid, så kroppen ikke kommer for meget på arbejde.
Hos Falck kan du købe en privat sundhedssikring og få rådgivning om din sundhed, psykologhjælp, helbredstjek og meget mere.
Kilder: "Den Nationale Sundhedsprofil 2017" om danskernes sundhed, Videnskab.dk, Forskning.no
