Malke ud med en brystpumpe
Kvalitetssikret af: E. Hegermann-Lindencrone, Jordemoder i Falck.
Sådan bruger du en brystpumpe
Inden du bruger en brystpumpe, skal du helst give brystet en let massage med hænderne for at stimulere nedløbsrefleksen. Efter et til tre minutter begynder mælken at løbe til.
Normalt skal du pumpe ca. 10 minutter ved hvert bryst. Det er mere effektivt og tidsbesparende, hvis du pumper på begge bryster på en gang. Hvis dit barn kan ligge hud mod hud med dig, mens du pumper, øger det mælkemængden. Hvis barnet ikke bliver mæt af din mælk, må du supplere med lidt modermælkserstatning i en periode. Samtidig må du pumpe ud oftere for at øge din mælkeproduktion og få den til at passe til barnets mælkebehov.
Malke ud med hånden
I stedet for at bruge en brystpumpe, så kan du også malke ud med hånden. Ligemeget om du har en brystpumpe eller ej, er godt hvis du øver dig i at malke ud med hånden. Det kan for eksempel være rart at kunne tage det værste tryk af overspændte, mælkefyldte bryster, så du ikke behøver at have pumpen med overalt.
Forkæl dig selv når du malker ud
Sørg for at sidde varmt og behageligt, når du pumper ud, og tag gerne et varmt bad forinden. Lyt til din yndlingsmusik, sørg for at have nok at drikke inden for rækkevidde, og hyg dig med dit barn, som meget gerne må ligge hud-mod-hud hos dig.
Hvis barnet ikke er hos dig, kan du kigge på et billede af barnet, imens du pumper ud, det sætter gang i de hormoner, der får mælken til at løbe. Sørg for at have en ren stofble eller lignende til at tørre brystet af med, så hænder eller tragt ikke glider, mens du pumper.
Og glæd dig over, at du kan pumpe ud, så dit barn alligevel kan få din mælk, indtil du igen kan komme til at amme.
Hvor ofte skal jeg malke ud?
Du danner mere mælk, jo hyppigere du stimulerer brystet med amning eller ved at pumpe ud. Hvis dit barn ikke får andet end udpumpet modermælk, skal du pumpe ud seks-otte gange i døgnet for at være sikker på, at du producerer nok mælk.
Lige som det er vigtigt at amme både dag og nat for at danne mælk nok, skal du helst også pumpe ud om natten, især hvis barnet på grund af sygdom eller for tidlig fødsel, skal have udpumpet mælk gennem lang tid. Der er flest mælkedannende hormoner i blodet om natten, så du danner mere mælk på den måde.
Opbevaring og tilberedning
Det er selvfølgelig vigtigt, at mælken ikke står og bliver sur, når du har pumpet ud. Hæld den direkte på en ren, skoldet flaske, og sæt den i køleskab eller fryser, hvis den ikke skal bruges med det samme.
Fyld kun flasken 3/4 op. Køl mælken hurtigt ned, og husk at skrive dato og klokkeslæt på beholderen, så den ældste mælk bruges først inden for holdbarhedsperioden:
Køleskab (max fem grader): tre døgn
Fryserdel i køle/fryseskab (-18 grader, men er ofte lidt varmere): fire måneder
Dybfryser (max -18 grader): 6 måneder
Modermælk kan tøs langsomt op i køleskabet, i en skål med varmt vand eller i mikrobølgeovn, hvis det skal gå stærkt. Antistofferne i mælken bliver ødelagt ved temperaturer over 60 grader.
Langsomt optøet modermælk kan opbevares 24 timer i køleskab. Hurtigt optøet modermælk skal bruges med det samme.
Optøet og opvarmet modermælk må ikke fryses ned igen. Hæld den ud, hvis den ikke bliver drukket.
En mikrobølgeovn opvarmer ujævnt, så det er vigtigt at ryste flasken grundigt, så al mælken har samme temperatur, når barnet får den.
I hvilke situationer kan man bruge en brystpumpe?
Der kan være mange grunde til at bruge en brystpumpe. Hvis du af en eller anden grund ikke kan amme efter fødslen, vil personalet på sygehuset hjælpe dig med at lære at bruge pumpen, så dit barn alligevel kan få den vigtige råmælk. Det kan også være blive nødvendigt at bruge en brystpumpe, hvis dit barn efter fødslen, er indlagt på hospitalet fordi det er født for tidligt, er sygt eller hvis det er for svagt til at sutte af andre grunde. Så kan du pumpe mælk ud, og barnet kan få mælken på en ske, kop, i en sonde eller på flaske.
Du kan også bruge en brystpumpe til at malke ud, hvis brystet er meget spændt og barnet ikke kan få fat. Det kan også være, at du har så meget mælk, at du kan sælge noget af den til en af kvindemælkscentralerne rundt om i landet.
Det kan også være en hjælp for dig selv at pumpe mælk ud, hvis andre skal passe barnet nogle timer, eller hvis brysterne er så spændte, at barnet ikke kan få fat.
Brystvorterne kan også få revner eller sår, så det gør ondt at lægge barnet til, og du kan være så uheldig at få mælkeknuder, brystbetændelse eller svamp. Det kan du læse mere om herunder.
Ømme bryster pga. amning
Du kan også bruge en brystpumpe, hvis du har ømme og revnede brystvorter og det gør ondt at lægge barnet til brystet. Hvis ikke det kan lade sig af gøre at amme, eksempelvis med en suttebrik, for at skåne det ømme bryst for en stund, kan det blive aktuelt at malke ud med en brystpumpe. Du kan forsøge at malke ud med hænderne en dag eller to - det er det mest skånsomme. Men du kan også indstille brystpumpen på svag styrke, og se hvordan det går.
Tal med sundhedsplejersken, hvis du bliver ved med at have meget ømme, sårede eller revnede brystvorter. Det skyldes som oftest, at barnet ikke ligger korrekt eller sutter med forkert teknik, og det kan du få hjælp til at få ændret. Det skal generelt ikke være smertefuldt at amme, så er det vigtigere at få hjælp til at korrigere amme teknikken end at lære at malke ud.
Hvis du får tilstoppede mælkegange (mælkeknuder), kan du varme brystet op med en varmepude eller et varmt brusebad, inden du ammer eller pumper ud. Så kan mælken lettere finde vej. Det er vigtigt at forsætte med at amme eller pumpe ud, når der er mælkeknuder, for at undgå brystbetændelse.
Brystbetændelse
Det kan være meget smertefuldt at have brystbetændelse og det skal nogle gange behandles med antibiotika, det vil lægen afgøre. Du kan godt amme dit barn og bruge brystpumpen, selvom du får penicillin for brystbetændelse. Det kan det være en god idé at bruge pumpen efter amning, så du er sikker på, at brystet bliver helt tømt for mælk hver gang.
Svampeinfektion
Ved en svampeinfektion kan både mor og barn være påvirket. Svampeinfektioner på brystet giver stærke, brændende/stikkende/kløende smerter, som stråler fra brystvorten og ind i brystet, både når barnet sutter og imellem amning. Barnet kan have hvide belægninger i munden og eventuelt rød hale numse eller udslæt i bleområdet. Hvis det er tidligt i forløbet, kan svamp behandles ved at tørre barnets mund og mors bryst, med hver sin rene klud med danskvand. Danskvand ændrer pH’en og bekæmper svampeinfektionen. Dette gentages ofte, gerne flere gange dagligt. Kontakt lægen, hvis svampeinfektionen ikke bedres, så du kan komme i medicinsk behandling.
Hvilken brystpumpe skal jeg vælge?
Ligemeget hvilke brystpumpe du vælger, er det vigtigt, at tragten du pumper med, har den rigtige størrelse. Er den for lille kan det give problemer med ømme og sårede brystvorter, brystbetændelse eller for lidt mælk. Det er også vigtigt, at vakuum kan reguleres. Hvis vakuum er for kraftigt, kan det ligeledes give sår og revner på brystvorten. Mange skal have en større størrelse end standardstørrelsen.
