Fra mælk til mad

Det første halve år kan langt de fleste børn leve fint udelukkende af modermælk eller modermælkserstatning, men når barnet fylder seks måneder, skal det introduceres for mad. Ellers får barnet ikke de næringsstoffer, som er nødvendige for en normal vækst og udvikling efter seks måneders alderen.

Kvalitetssikret af: E. Hegermann-Lindencrone, Jordemoder i Falck.

Nogle børn kan have brug for at komme i gang med mad tidligere end seks måneder, men barnet skal være over fire måneder gammelt, før det starter. Først da kan tarme og nyrer tåle andet end modermælk eller modermælkserstatning. Man bør ligeledes overveje om det kan være mere hensigtsmæssigt for barnet at vente til det er seks måneder, for at sikre sig, at barnets system er klart til at fordøje føden. Vær ligeledes opmærksom på forstoppelse ved overgangen fra mælk til mad. Læs mere om forstoppelse her.

Det er forskelligt, hvor langt overgangsperioden fra mælk til mad varer. Barnet skal stadig have modermælk eller modermælkserstatning, men det skal i gang med at smage mange forskellige madvarer. Hvis I begynder tidligt - og det vil sige når barnet lige er fyldt fire måneder - skal I gå langsomt frem med de forskellige madvarer. Hvis I først begynder omkring de 6 måneder, kan I gå hurtigere frem.

Mange forældre starter ud med en introducere barnet for skemad som den første kost til barnet, mens andre vælger at bruge andre ernæringskoncepter, hvor barnet selv spiser og ikke bliver madet.

Den første skemad

Giv ikke barnet vælling eller anden tilskudsblanding i sutteflaske. Lær hellere barnet at spise med ske, når det får noget andet end mælk.

Barnet er klar til at spise skemad, når det kan holde hovedet, ser nysgerrigt efter maden og åbner munden for skeen. Og det skal kunne finde ud af at føre tungen bagud i munden og synke maden. Hvis barnet ikke er helt klar, vil det typisk stikke tungen frem og lade maden løbe ud igen.

Barnet skal selv have lov til selv at bestemme, hvor meget det kan spise. Lad være med at presse eller lokke.

Giv ikke gluten før efter 6 måneder

Den første skemad kan eksempelvis være en tynd grød lavet af majsmel, hirse eller rismel. Disse melsorter indeholder ikke gluten, som barnet ikke kan tåle, før det er omkring seks måneder. Rismelsgrød må ikke gives hver dag, da der kan være et højt indhold af arsen i ris. Quinoa kan gives som en del af en varieret kost.

Omkring seks måneders alderen kan I også lave små portioner havregrød eller øllebrød. Andre slags grød (hvede, rug og byg) skal vente til efter seks måneders alderen, og I skal starte stille og roligt op, fordi de har et højt indhold af gluten. Det samme gælder brød bagt af disse kornsorter. Hvis du ammer, er det godt at introducere gluten, mens du stadig ammer. Det ser ud til at forebygge glutenallergi.

Grøntsager og frugt

En god start kan også være tynd kartoffelmos, der siden kan blandes med andre grøntsager. Nogle grøntsager har et højt indhold af nitrat – det gælder fx spinat, rødbede, fennikel og selleri, som barnet først må få, når det er over 6 måneder gammelt. Når barnet er mellem 6 og 12 måneder, bør de nitratrige grøntsager max udgøre ca. 1/10 af portionen. Hvis de udgør en større del af måltidet, bør de kun serveres med 14 dages mellemrum.

I begyndelsen spiser barnet kun ganske små portioner, og det er vigtigt at finde frem til madvarer, som barnet kan lide. Prøv jer frem med forskellige slags grød og grøntsager. Grøden kan smages til med frugtmos af eksempelvis æble, pære, eller sveske. Barnet kan også få tørret frugt når det har lært at tygge, men hver opmærksom på børn under 3 år ikke må få mere end 50 gram rosiner om ugen, da rosiner kan have et højt indhold af svampegift.

Brug koppen i stedet for flasken

I overgangsperioden skal dit barn stadig have modermælk eller modermælkserstatning, så er du sikker på, at barnet får den næring, det har brug for. Barnet må først få komælk, når det er fyldt et år.

Når barnet skal lære at drikke af kop, er det ikke nødvendigt at begynde med en tudkop. Lær barnet at drikke direkte af en almindelig kop eller et glas, som passer til den lille mund. Begynd med almindeligt vand - det behøver ikke at være kogt, når barnet er over fire måneder.

Hvis barnet får flaske, kan I også give lidt modermælkserstatning i koppen, så barnet vænner sig til, at mælken også kan drikkes på den måde.

Varieret mad

Efterhånden som barnet er kommet godt i gang med maden, er det vigtigt at give det grød, frugt og grøntsager hver dag. Børn over seks måneder har også brug for lidt kød, fisk eller hårdkogt æg hver dag - i begyndelsen kun en spiseskefuld, efterhånden mere. Børn mellem 0-3 år, bør dog ikke indtage rovfisk som f.eks. tun (heller ikke dåsetun), da indholdet af kviksølv i rovfisk, kan påvirke barnets hjerne negativt.

Når barnet begynder at kunne tygge, kan du give det små rugbrødshapser med blødt pålæg. Løse majs og ærter eller lidt gulerodsråkost, er også fint til rugbrødet.

Efterhånden kommer barnets varme mad til at bestå af det samme, som I andre får. Det er vigtigt, at barnet sidder med ved bordet sammen med resten af familien, at maden ser spændende ud, at den smager godt, og at barnet får tilbudt mange forskellige slags mad med mange smagsindtryk.

En ny smag skal nogle gange præsenteres op til 10 gange, før barnet kan lide den. Giv ikke op – det forebygger kræsenhed at introducere nye smagsindtryk, og lad ikke dine egne smagspræferencer påvirke, hvad du giver dit barn. Børn, der udelukkende er blevet ammet vænner sig hurtigere til en ny smag, fordi det er vænnet til, at modermælken smager forskelligt fra måltid til måltid.

Fedtstoffer, D-vitamin og Jern

Indtil barnet er et år, har det brug for ekstra fedtstof i maden for at få energi nok. Tilsæt én teskefuld fedtstof til hjemmelavet grød og mos for at sikre, at barnet vokser som forventet. Skift mellem eksempelvis smør, olier og plantemargarine. Der skal ikke ekstra fedtstof i industrilavet grød og mos eller i grød, som er lavet udelukkende på modermælk eller modermælkserstatning.

Fra barnet er 2 uger gammelt, skal det dagligt have et tilskud af D-vitamin, dette fortsættes indtil barnet fylder 2 år. Børn med mørk hud skal fortsætte med D-vitamin gennem hele barndommen. Dit barn har desuden brug for tilskud af jerndråber, hvis det er født for tidligt eller vejede under 2500 gram ved fødslen.

Hvornår skal barnet vænnes fra?

Hvis du ammer, kan I fortsætte amningen, så længe både du og barnet synes, det er rart at fortsætte. Frem mod ni måneders alderen skal dit barn gradvis have mere og mere mad. Det skal kunne drikke af kop, og hvis barnet får flaske, kan disse nedtrappes langsomt. Når barnet er over ni måneder, skal det helst spise med af familiens mad og have tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider i løbet af dagen.

Fra et års-alderen kan barnet gå over til almindelig komælk og barnet ikke brug for mere end 1/2 liter mælk og mælkeprodukter om dagen. Flaskerne med modermælkserstatning kan derfor udtrappes, mens amning sagtens kan fortsættes.

Får barnet mad nok?

Undgå at presse barnet, og lad være med at give det for eksempel kiks eller søde yoghurter bare for at få noget i maven. Det tager bare appetitten fra den rigtige mad.

Accepter at barnet selv bestemmer, hvor meget det vil spise. I voksne bestemmer, hvad der serveres, men det er helt normalt, at der er ting, som børn i perioder ikke vil spise. Bliv bare ved med at tilbyde det sunde og varierede mad til alle måltiderne. Bland ikke maden sammen på tallerkenen, men lad barnet selv kunne vælge, hvad det vil spise af de forskellige ting på tallerkenen, det giver barnet mere mod på at smage forskelligt mad og mærke mades forskellige konsistens.

Fra mælk til mad skema: