Husk din genoptræning, det virker!
Sidst opdateret d. 26.01.2021
Kvalitetssikret af: L. Höger, Fysioterapeut hos Falck
Træningen kan føles krævende, mens den står på. Men det nytter ikke at give op på halvvejen, for der er stor gevinst ved at genoptræne – også efter din formelle genoptræningsplan er gennemført.
Få et målrettet genoptræningsforløb
Jo før du kommer i gang med at genoptræne de dele af kroppen, der er blevet begrænset af en skade eller en operation, jo hurtigere vil du også komme til hægterne igen. Det kan derfor anbefales at få professionel hjælp til en effektiv og målrettet træningsplan.
Med vores sundhedssikring Falck Sundhedshjælp får du adgang til behandlinger hos en fysioterapeut. Du kan selv vælge om du vil bruge dine behandlinger til genoptræning efter en operation eller en akut skade. Læs mere om Falck Sundhedshjælp her.
35 % har brug for ekstra genoptræning
Er du blevet opereret eller har været indlagt på hospitalet, vil du typisk få tilbudt genoptræning i det offentlige system. Du får den træning, der skal til for at genoprette funktionsevnen igen. Det er et godt tilbud, men nogle gange er det desværre ikke nok. Mange – helt op til 35 % af alle patienter – har brug for ekstra træning, når forløbet i det offentlige er overstået.
Hvornår er der brug for genoptræning?
I de fleste tilfælde vil du få anbefalet genoptræning til at komme dig hurtigere over en skade eller operation. Og i nogle svære tilfælde vil det være nødvendigt for overhovedet at kunne vende tilbage til en normal dagligdag igen. Herunder gennemgår vi nogle eksempler på, hvornår det er gavnligt, og hvad der sker med kroppen efter en operation eller en skade.
Du er blevet opereret og skal genoptræne
Efter en operation skal kroppen have hjælp til at vende tilbage til den samme funktionsevne som før. Er du blevet opereret på et offentligt sygehus og har brug for at genoptræne, skal sygehuset lave en træningsplan til dig. Det kan være en god idé at sætte sig ind i forløbet før, under og efter en operation. Du kan f.eks. se vores råd til et bedre patientforløb her.
Du har brug for at genoptræne efter en sportsskade
En sportsskade kan hurtigt sætte dig ud af spillet. Bogstaveligt talt. Og selvom den måske ikke kræver operation, kan det være nødvendigt at genoptræne. Dels for at få dig tilbage på banen, vejen, holdet eller hvor du nu træner, og dels for at du undgår skavanker og følgeskader senere. Det bedste du kan gøre, er at forebygge at skaden overhovedet sker.
Hvad sker der med kroppen uden genoptræning?
Efter en operation i bevægeapparatet - kroppens led eller muskler, vil din fysiske ydeevne være sat tilbage. Med andre ord, du vil måske ikke kunne gøre de samme ting og bevæge dig som før operationen. Det kan skyldes at du måske er gået længe med din skavank, og derfor har mistet muskelmasse og motorik pga. begrænset bevægelighed.
Tab af muskelmasse og balance
Når du ligger for længe i sengen eller er fysisk inaktiv som følge af en sports- eller arbejdsskade, begynder din samlede mængde muskelmasse at falde. Hvor hurtigt det går, afhænger af, hvor meget muskelmasse du havde i forvejen, og hvor gammel du er. Især hos ældre mennesker kan det procentvise fald i muskelmasse ske drastisk inden for bare et døgns tid. Inaktivitet kan også have konsekvenser for kredsløbet, knoglerne og stofskiftet, fordi kroppen bliver sat i bero. Du får ikke belastet og dermed styrket knoglerne, og dit balancesystem bliver mere og mere dovent.