Sådan kan du få et godt sygdomsforløb
Kvalitetssikret af: I. Ø. Granhøj, sygeplejerske og Cand. pæd. i pædagogisk psykologi.
1. Bevæg dig under dit sygdomsforløb
Det er altid en fordel at træne, men under et sygdomsforløb, er det særligt vigtigt at bevæge sig regelmæssigt! Bevæg dig i det omfang, det er muligt. Det holder kroppen sund og kan gøre dig i godt humør. Når du er fysisk aktiv producerer hjernen endorfiner, som er kroppens ”lykkehormon”.
Værd at vide: Hvis du har behov for hjælp, kan du altid kontakte en fysioterapeut. Spørg din læge om en henvisning, eller om der er mulighed for gratis fysioterapi under dit sygdomsforløb. Måske kan du aktivere dit arbejdes sundhedsdækning eller få adgang til fysioterapi gennem din pensionsordning. Fysioterapeuten kan sammensætte et program der tager hensyn til dit niveau, og I kan løbende tale sammen om justeringer.
2. Skab overblik over situationen
Når du har spørgsmål men ikke ved hvem, du skal kontakte, kan du enten kontakte en af regionernes patientvejledere eller en sundhedsrådgiver, hvis du har sundhedssikring.
Patientvejleder
Patientvejledere er gode at kontakte, hvis du har brug for råd og vejledning omkring sundhedsvæsenet. Patientvejledere kan f.eks. hjælpe dig med:
- Patientrettigheder
- Klager i forhold til behandling
- Klage- eller erstatningssager
- Rettigheder ang. ventetider
Læs mere om patientvejledere her.
Sundhedsrådgiver/sundhedsfaglig tovholder
At benytte en sundhedsrådgiver kræver, at du har en sundhedssikring. En sundhedsrådgiver kan hjælpe dig med:
- At være tovholder på dit behandlingsforløb
- At forstå din journal og andre informationer
Det kan være en god idé at kontakte din sundhedsrådgiver i begyndelsen af et sygdomsforløb, da de ofte kan klarlægge, hvilke trin du skal igennem undervejs.
En sundhedsrådgiver kan fungere som tovholder i den for stand, at de lytter til dine oplevelser. En sundhedsrådgiver har en støttende og rådgivende rolle. De kan drage omsorg for dig og hjælpe dig i forhold til, hvad du kan gøre og hvem du skal henvende dig til i en given situation.
3. Vær forberedt på ventetid
Uanset om du vælger et behandlingsforløb igennem det private eller offentlige, vil du opleve ventetid. Mange patienter bliver overraskede over ventetiden, men det er umuligt at undgå. Især ventetiden fra man har fået stillet en diagnose, til man kommer i behandling kan virke ulidelig.
Det værste, du kan opleve som patient, er dog uvished. Husk derfor at spørge din læge om, hvor længe du kan forvente at skulle vente på svar. Det giver ro i sindet at vide, at du ikke er blevet glemt eller tabt i systemet, selvom der er gået over en uge.
Værd at vide: Indstil dig på at der kommer til at være ventetid forbundet med dit sygdomsforløb. Der er mange skridt på vejen, og det kommer til at tage tid. Der går ofte op til 14 dage mellem dine undersøgelser og svar tid, hvis ikke længere. Har du været til røntgen-undersøgelse eller fået en MR-scanning får du f.eks. ikke svar med det samme.
4. Vær forberedt på en tur i følelseskarrusellen
De fleste mennesker oplever normalt ikke de helt store følelsesmæssige udsving i deres hverdag. Under et sygdomsforløb oplever flere, at de kommer hele følelsesspekteret igennem – lige fra vrede, sorg, afmægtighed og utilstrækkelighed til taknemmelighed og glæde. Du vil derfor formentlig opleve et større følelsesmæssige udsving end normalt under dit sygdomsforløb.
Mange forbinder det at gå til psykolog med et nederlag, men i virkeligheden ligger der en styrke i at gå til psykolog. Det gør der, da du har mulighed for at tage kontrol over din egen skæbne. Du har ikke kontrol over en sygdom, men du har mulighed for at tage styringen, i måden du håndterer sygdommen på.
Værd at vide: Ønsker du et forløb hos en psykolog, kan du kontakte din praktiserende læge i forhold til, om du opfylder kriterierne for at få støtte til psykologhjælp via det offentlige. Hvis dette er tilfældet, dækker det offentlige op til 60% af dine udgifter. Har du har Falck Sundhedshjælp er psykologhjælp inkluderet i dit abonnement.
